lave ballade?

[Kalina]

Kalina svømmede stille rundt i lysningen, al den sol og det massive tæppe af lys der kom fra overfladen gjorde hende helt vild, der hobbede sig bare energi op i hende når hun var her. og så var det at hun altid havde lyst til at slås. tiden var jo desvære så sent på dagen at hendes stærkeste timer var gået sin vej og nu var solen på vej ned men hun havde mindst to timer endnu med stor kræft inden mærket begyndte at falde på og hun ville svækkes kraftigt

[Hikaru & Kaoru]

i lysningen var der to Hippokamp'er. de mytoloiske hav væsner som kun rige havde råd til. desse to var pragteksemplare. fordelen en hest og bagdelen en delfin. de ejes af to tvilinger. Hitachiin de havde taget to sværd med som de nu duellerede med mod hinanden. drengene var ikke til at se forskel på og de var meget lig hinanden og drengene var helt alene. mange kendte deres familie da det var en rig familie. drengene var to der altid havde været alene og derfor var meget sammenmed hinanden.

[Kalina]

Kalina hørte den umiskendelig lyd af nogle dyr i nærheden, det måtte hun da undersøge for at se om ikke det var noget hun kunne have det sjovt med. de to drenge der duellerede så ikke ud som om de kedede sig men det gjorde hun så hun begyndte at planlægge hvordan hun bedst kunne more sig og samtidig vise de to rigmands unger at hun der var af slave familie kunne mere end dem. hun havde hadet rige inden hun var blevet herskerinden af Rianth, fordi de var rigere end hun nogen sinde havde håbet på at blive men hun havde så også bare taget det hun havde lyst til når det var dags lys og med den mængde som var her ville hun da helt sikkert kunne give de to drenge og deres mega dyre ride dyr en oplevelse de sent ville glemme. så snart hun fandt på noget altså

[Hikaru & Kaoru]

Drengene havde ikke opdaget hende og da Hikaru for mod Kaoru for at nedlægge ham gjorde Kaoru det samme og de slog hovederne ind i hinanden og begyndte at grine over det. hippokamperne løftede hovederne og kunne lugte den anden person. drengene svømmede over til hippokamperne og lagde en hånd hver på dem. "hver er der i vejen med dem Hikaro" "aner jeg ikke Kaoru" drengene så rundt og prøvede at se hvad det kunne være.

[Kalina]

Kalina kunne godt se at de to dyr blev urolige og blev træt af at forsøge at finde på noget som kunne gøre det sjovt for hende og ødelægge det for de to rigmands unger der, det endte med hun svømmede frem i deres synsfelt som om hun bare havde været stille og roligt på vej for sig selv. men det var nok også tydeligt hun ikke lige var fra egnen så de ville nok undre sig over hvad hun lavede her i lysningen, sandt at sige så var hun jo en lys dæmon og ikke så lidt selvglad da hun så sig selv som den stærkeste af dem alle under middags solen selvom den var væk nu

[Hikaru & Kaoru]

drengene så på kvinden og klappede hestede. man kunne med det samme fornemme de var ligeglade med hende og så på hinanden. "bare en almindelig kvinde" sagde de på samme tid og mærkede på hippokamperne at de ikke brød sig om denne kvinde. hvorfor kunne de ikke forstå.

[Kalina]

Kalina vendte sig om på ryggen og lod vandet om at bære hende som hun lod sig bade i solens lys, på en måde var det nok det eneste hun rigtig elskede i livet. med lysets støtte var hun stækere end nogen ville turde drømme om i de fleste tilfælde, men om natten var det lige før en vat nisse af en rigmands søn ville kunne voldtage hende hvis denne havde lyst til det. godt at de der forsøgte som regel undervurderede hende hvilket bare endte med overfaldets bratte slutning og personens død eller svære kvæstelser, hun mindedes med glæde nogle af de første gange hun med vilje havde spillet svag og uskyldig bare for at lokke nogen til at forsøge et overfald. et smil gled over hendes læber da tankerne ramte et af de mere spøjse overfald

[Hikaru & Kaoru]

drengene så på hende og rystede på hovedet. Hikaru gav tøjlen til Kaoru og svømmede over til deres sværd og tog dem op. det var kun trænings sværd så spidsen var dækket med en dud. Hikaru tog dem og hænderne og så mod Kaoru var det mon helt sikkert her. når den der kvinde ikke sagde eller gjorde noget.

[Kalina]

Kalina smilede stadig men det kede hende hurtigt at lave intet så hun ville se om ikke hun kunne shockere de to drenge så uden hun rørte sig koncentrerede hun lyset på tømrende så meget at det tærrede på dem for hun ville da være diskret så meget som muligt, og med hundrede år bag sig var det jo ikke lige helt så svært som det havde været engang, da hun brugte sin evne brød noget af huden på hendes håndflade op og man kunne se lyset bag huden, hurtigt var hånden dog lukket så det ikke afslørede hende, ville ikke være sjovt at afsløre sig selv endnu jo

[Hikaru & Kaoru]

drengene så lyset og hippokamperne der blev vilde og skræmte. Da Kaoru ikke kunne holde dem da de stejlede ramte den ene af dem ham i hovedt da ham faldt med en flænge. Hikaru fik store øjne. "KAORU" skreg han og skyndte sig at svømme over til ham og tabte sværdene hippokamperne var stukket af og Hikaru svømmede så hurtigt ham kunne for at nå sin sårede bror.

[Kalina]

Kalina smilede indvendigt men ansigt lå i overraskede folder, skuespil som det her var sjovt så hun svømmede hen i al hast for at holde sig i rollen og spurgte "er han okay?" men hun så bekymret på dem begge, falskt selvfølgelig men hun kunne da sagtens finde ud af den slags for det meste. folk skulle da ihvertfald kende hende før de kunne se når hun bare spillede eller faktisk mente det

[Hikaru & Kaoru]

da hun kom og snakkede kunne man se raseriget i Hikarus øjne det var tydeligt at han var meget angrasiv. "forsvind hold dig væk" sagde han vredt og hev Kaoru ind til sig og så rasende og advarende op på hende.

[Kalina]

Kalina lod sig ikke nage men holdte sig også i rollen som hun sagde "du skulle hellere få ham til et hospital, end at blive sur på mig. jeg har jo ikke gjort noget" med falsk venlighed, dog temmelig godt skjult for folk som ikke kendte hende. Seth ville gennemskue hende næsten med det samme jo, ligesom hun gjorde med ham

[Hikaru & Kaoru]

HIkaru så stadig vredt på hende. "hikaro" lød det svagt. Hikaru så ned på kaoru som var ved at vågne. han lagde armende på jorden og fik sig orden lig op at side og tog sig til hovedt.

[Kalina]

Kalina så på drengene, godt nok nogle spøjse typer at blive sur på hende selvom der ingen beviser var for at hun havde gjort det, selvom hun jo havde været skyld i det. ikke at de to skulle få det at vide for de var jo bare nogle rige snot unger som lige nu bare var utroligt svage i forhold til hende. dog holdte hun sig i rollen som en der bekymrede sig for knægtens ve og vel