a meeting

[Kalina]

Kalina stod inde på tang kirkegården, et sted hun hadede men det eneste sted hun kunne møde den hun skulle. intet lys lod til at trænge igennem men at hun ville stå uden for fare var hun sikker på, ellers var hun sku aldrig gået med til dette her lille møde. men sådan var livet nu engang, hun måtte tage chancer for at få gjort noget nogen gange jo

[Arren]

mod tang kirkegården kom prinsen Arren. han havde forbindning om sin ene skuldre og kom ind igennem tangen med stor forsigtighed. han så rundt og var ret opsat. han havde jo fået besked på at mødes med hans største og elskede idol her fordi at der ikke var nogen her. han så rundt og fik øje på hende og svømmede mod hende med stor forsigtighed.

[Kalina]

Kalina stod helt stille og rørte sig ikke før hun syntes hun hørte noget og vendte sig kamp beredt om, et svagt lys skinnede i hendes øjne og var det sidste tegn på at hun stadig havde kræfter tilbage

[Arren]

Arren kom over mod hende og bukkede. "jeg er ankommet Kalina. jeg fik deres bedsked med det samme" sagde han og bukkede flot ned for hende og så på mod hende med hans smukke øjne.

[Kalina]

Kalina så på Arren og lyset forsvandt fra hendes øjne mens hun sendte prinsen et smil, knægten foran hende var nok den eneste hun ville stole på aldrig ville angribe hende "ja, jeg vil vide hvad Amaranth måtte have af planer for det næste stykke tid for at forsøge at stoppe os" hun vidste udemærket at det ikke lige hvar hvad prinsen altid kunne skaffe af information så hun tilføjede "og hvad du ellers måtte dømme nyttigt min unge ven" stadig med et smil

[Arren]

han kom op i fuld højde igen og smilte lidt. "de har inu ikke fortalt hvad de vil gøre for at stoppe jer men de træner mig meget sammen med soldaterne og de vil ha jeg gør alt for at bliver den konge de vil. skal jeg gøre det Kalina" spurgte han da han altid fik hende til at gi ham råd da han synes hun var den bedste.

[Kalina]

Kalina smilede roligt til Arren og svarede ham "så længe der bliver fred så gør det" selvom hun da med glæde ville snuppe hele Amaranth så snart lejligheden bød sig, om Arren var på tronen eller ej. hun ville ikke blive ved med at holde sig til at behage Seth, det var irriterende og hun kunne ikke rigtig lade andre kende den svaghed hun havde med lyset fra solen, kun to kendte den og det var skam mere end nok. kun Arren stolede hun på men det var jo så fordi hun havde fået ham til at se hende som sit idol. hun gad ikke svømme så hun gik hen til ham og spurgte "hvordan går det ellers?" for selvom hun da var grusom så var hun skam også nysgerrig hvordan det gik ham

[Arren]

Arren nikkede da hun sagde det med fred og så rundt og tangen som næsten ramte ham. han så på hende da hun spurgte hvordan det gik. "det går fint. jeg kommer lidt til skade men det gjorde jeg jo også hos jer" sagde han og så ned på sin forbindning om hans skuldre. det var kun et hug men et hug kunne hurtigt blivet infekt ogdet kunne skade en god fyr som arren her tænkte man ikke kun på hans personlighed men også at han ville være god for herskerinden kalina.

[Kalina]

Kalina smilede til Arren og sagde "skader får man altid" som hun gik helt hen til ham og prøvende lagde en finger mod forbindingen for at se hans reaktion på det. hun så roligt ind i hans øjne og spurgte "noget du kunne ønske dig mens vi alligevel er her, du kan bede mig om hvad som helst siden du klare det så godt" lidt flink var hun jo, men så skulle man også gøre det godt som Arren vidste og han gjorde det også godt for det meste. det var kun sjældent hun blev nød til at sætte ham på plads, ikke ligesom med Seth der skulle sættes på plads nærmest dagligt

[Arren]

han så på hende og da hun lagde en fingre på hans sår bed han tænderne sammen og spændte sine muskler som voksede da han spændte dem. han hade virkelig ondt i såret. han så på hende og tænkte lidt over det. "jeg ønsker ikke noget. at se mit idol er alt jeg kunne ønske mig" sagde han og bukkede for hende med et lille smil da såret sve meget nu. han hørte pludselig lågen fra tunlerne knirke som når den blev åbnet.

[Kalina]

Kalina så på Arren og sagde "få såret undersøgt, vi kan ikke have det får en infektion" hun smilede roligt ved hans ord og sagde "alle ønsker sig noget, men jeg ved du af alle taler sandt til mig" hun hørte også den knirkende låge og skyndte sig at skubbe Arren i skjul. det var ikke til at sige hvem der kunne finde på at komme her men det ville ikke være godt hvis de så prinsen af Amaranth her. hun havde stadig brug for ham så det var bedst at få ham skjult

[Arren]

da hun skubbede ham i skjuld så ham frem og så det var en fra rianth. han så på tangen som var på vej mod ham. han vidste hun kun ville skubbe ham i skjul vis han skulle være stille og det var han selv om tangen tog fat i hans hale og begyndte at hive ham ind i tang skoven. han tog sin dolk frem og begyndte at skære i tangen som havde fat i ham for at komme fri men tangen var hurtiger ind dolken.

[Kalina]

Kalina stod og ventede på at personen kom frem, det var bedst at vente og så holde den status af at hun ikke var spor svækket lige nu på grund af den manglende lys på kirke-tang-gården hun kunne ud af øjen krogen skimte Arren kæmpe med noget af tangen men lige nu måtte han altså bare holde ud til den anden var væk

[Arren]

personen kom nærmere. det var Upheirinernes værste marrerit. det var det som de blev uden selvskab. personen svømmede mod dem og så på kalina da den kom mod dem. Arren mærkede hvordan tangen stramte om sig og så så meget han kunne og så hurtigt han kunne han måtte fri for ikke at blive slået i hjel af tangen.

[Kalina]

Kalina så på personen mens hun ventede på denne kom helt hen til hende "vil du noget, eller skal jeg bare stå her og se køn ud?" med et koldt blik, hun skulle jo også nå at få reddet Arren fra tangen helst