Sov godt, usle dyr.

[Seth]

Det mørke hav blev ikke lysere bare fordi solen stod højt på himlen, så man kunne næsten ikke se noget i ål tunnelen, det var heller ikke nødvendigt for den 'fremmede', som nærmede sig den. Han vidste udmærket godt at han ikke ville komme derhen uden at blive bemærket, men det var måske ligefrem meningen, da han gerne ville slå noget ihjel. Den fremmede var Seth. Alle burde vide hvem han var på et eller andet punkt. Hans bevægelse i det mærke vand kunne næsten ikke ses, men de var elegante og rolige. Han havde jo ikke travlt med noget, han vidste jo at ålene ikke ville svømme sin vej bare fordi han ville komme på besøg. Kort før indgangen til de mange tunneler stoppede han op og bevægede sig op og ned med vandet, for vandet var aldrig roligt i nærheden af denne tunnel. De slør lignende vinger kunne næsten ikke ses i det mørke vand, så det var måske ikke engang til at se at han var en slør engel. Engel lød så forkert i hans ører, egentlig skammede han sig over sin race, men alligevel var han glad for de sorte vinger, som faktisk ikke havde nogen glans overhovedet. Derfor var de blevet sorte med årene - noget der skete sjældent. Han var dækket af en klippevæg, så man ville ikke kunne se ham på afstand, da hans tøj også var sort.

[Mitski (Angel)]

lidt væk fra hulen komme mitski svømmen langs bunden, hun var smutte fra byen for at gå på opdagelse, hun fnise og gemte sig bag et stykke gammel rev og kigge hen mod grotten der var godt nok mørket, i sin hånde hade hun en lys fisk der lyste for hende. "uuuh det ser ondt ud" sag hun stille og lå og lure på hulen "hmme skal men svømme nærmer...hmmm på den ene side er det dumt på den anden side rigtig spændene" hun bed sig i læben og svømme forsigtig hvider mens den lille lysfisk i hendes hånd ryste bange og ville ikke så gerne tætter på, hun var heldig ingen ål hade set hende, hun var i bunden af hulen og så ind hun smile det så godt nok skrammen ud, men hun var for nysgerrig til at lade frygten styrer hende.

[Seth]

Seth kunne mærke en forandring i vandet, noget andet bevægede sig og det var ikke ålene inde i tunnelen. Hans blik gled hurtigt ned af og der fik han øje på et nyt væsen. Han havde skam set dem før, men det kunne da altid være sjovt, at prøve noget nyt med disse væsner. Han forlod sin plads i skyggen af klippevæggen og fulgte lydløst efter hende. Han holdt dog samtidig øje med ålene, da han ikke ville opdages kun gøre sådan, at hun ville blive opdaget, for det kunne være sjovt, at se hvordan hun ville reagere på det.
"Lad os se, hvad tøsen kan"
Hviskede han stille for sig selv med en isende stemme og svømmede ind til klippevæggen og rev en mindre sten ud af væggen. Han kastede den af al kraft, der gik noget tid før den ramte noget inde i tunnelen, hvorefter der kom en sort stime af ål svømmende lige mod hende, da det var hende de så først. Seth havde skjult sig tæt ved klippevæggen.

[Mitski (Angel)]

Hun hade ikke set ham og stirre inde i hulen, da ålen kom bed hun sig i læben "ej noget fisk" hun vente rundt og skynde sig så meget hun kunne at svømme væk, hun så tilbage og så ålen kom nærmer "åh helt ærligt jeg smager ikke godt" hun prøve at slippe fra dem ved at svømme ind mellem smalle steder og op og ned af ting, "kom nu forsvinde med jer det her ikke sjovt" hun prøve at svømme op af og så om de stadig var der.

[Seth]

I starten så Seth bare til, hvad der skete mellem ålene og hende. Det morede ham faktisk, selvom det ikke var til at se på hans ansigtsudtryk. Han sagde ikke det helt store med ansigtet, så man kunne aldrig vide, hvornår han var i godt humør og dårligt humør, for det meste var det altid dårligt humør - hans gode humør. Seth bevægede sig langsomt mod sprækken, hvor pigen havde gemt sig inde.
*Lad os lege lidt*
tænkte han med et koldt og ondt smil på læben. Han svømmede op over sprækken, så hun ikke ville kunne få øje på ham lige med det samme i hvert fald. Ålene var som forsvundet, men de kunne dukke op hvornår det skulle være.
"Kom De noget til?"
spurgte han med en rolig stemme, den var ikke kold, som den plejede at være, men heller ikke sukkersød, for sådan var han bestemt ikke.

[Mitski (Angel)]

Angle goldt sig gemt i sprækken og holdt godt fast i lys fisken, hun hørte så en stemme og dreje hovedet. hun opdage manden og smile bare, "niks hehe det var sjovt" hun kom op af sprækken og fik lidt snavse væk fra den blå hale, og fjerne noget af det blå hår fra øjne hun så på ham og uden tøven prikke ham på næsen, "hvad er du for en sjov ting" hun svømme så rundt om ham, ind til hun sage ud og skynde sig mellem nogle tæt tang da ålen kom den veje hvor hun lide hade være.

[Seth]

Det overraskede Seth en smule at hende tøsen bare prikkede ham på næsen, sådan uden videre. Det var da i hvert fald ikke i orden med ham. Men lige nu gemte han den tanke væk og vendte blikket mod ålene, som kom i hans retning.
"Fedt så hænger jeg på dem alligevel"
sagde han irriteret og koldt over at hun på en måde var stukket af. Stille faldt hans blik ned mod hende, der hvor hun havde gemt sig - kujon? Seth rystede lidt på hovedet og de sorte slørvinger bar ham højt op mod tunnelens luft, hvor han bare ventede på at ålene ville komme. Da de endelig nærmede sig greb han fat i en spids klippe, men kort tid efter forvandlede den sig til et sværd, det blev omkredset af noget sort, det kunne være mange ting, gift? Sort magi? Selvom Seth ikke brugte sort magi. Han lod ålene lede lidt for at se om de ville få øje på hende igen.

[Mitski (Angel)]

hun kigge ud af tangen, tog noget tang og begyndt at binde det sammen så det line lidt et reb, eller lasso hun så frem igen for at se om de hade ædt ham, da en å suse forbi hendes hovede og hun kunne mærke dens elektrisk, hun bandt den ene ende af rebe til en sten og da ålen kom igen smed hun lassoen over ålen og skynde sig så på afstand, "iiih det var sjovt" fnise hun og holdt sig gemt bag planeterne.

[Seth]

Ålen svingede frem og tilbage. Den prøvede uden held at komme fri fra tangen. Efter kort tid sendte den en kraftig stråle strøm igennem tangen, hvor den senere knækkede over under presset. Ålen farede derefter direkte mod Mitski, for nu var den blevet ekstra sur over hendes opførelse, så hun ville nok ikke komme ud uden en mindre skade i hvert fald.
Seth tog sig ikke af hvad hun lavede med ålene, han havde travlt med at skære dem midt over, med sit nyfundene sværd, som viste sig at være meget praktisk. Han bevægede sig dog i et roligt tempo, da det ikke kunne nytte noget at stresse rundt, det ville bare komme ålene til fordel.

[Mitski (Angel)]

Mitski så ålen, "av" hun skynde sig ind i tangen og håbe at slippe. men svart kunne man høre hende komme med et skrig og ålen kom igen, mitski lå på bunden lidt indvikle i lidt tang. hun tog sig til armen da ålen hade bidt hende i armen, og efter ladt et noget åben sår og hun prøve at stoppe blødningen men det var svært når man også skulle ud af noget tang, enlige kom hun fri og tog noget af tangen og travle det op og fik sin arm bunde ind.

[Seth]

Seth slog ud efter hver eneste ål, som kom imod ham og det begyndte at irritere ham på det groveste, at de blev ved med at dukke op. Han lod sine kræfter gå i et med vandet, så de ikke var synlige og lige pludselig forsvandt alle ålene.
"Det var dog utroligt"
sagde han en smule irriteret og svømmede ned mod hende. Han kunne godt se blodet i vandet, som langsomt begyndte at forsvinde i vandet.
"Du trækker de større fisk til"
sagde han surt, da han vidste at blodet ville trække nogle større fisk til. Hans blik gled hen mod udgangen af grotten, de skulle være hurtige, hvis de ville undgå dem.