En fremmed skikkelse

[Seth]

Mørket var endnu ikke gået ned over vandoverfladen, så der var stadig en lille smule lys, der kunne trænge ned igennem små sprækker i klippevæggene. Dog var hersker huset indhylet i mørke og det var dystert som altid. Tjenestefolk, vagter og andre ansatte strejfede rundt i gangene og der var endnu ikke nogen som havde set Seth endnu, men det var fordi at han ikke direkte var på slottet endnu, han var dog i nærheden, men havde ikke givet sig til kende endnu. Hans krop var indhylet i en kappe, der dækkede for hans slørvinger og hans ansigt, så han faktisk bare lignede en fremmed, der prøvede at trænge ind i hersker huset. Måske var det meningen, for at se hvad vagterne egentlig duede til eller bare for sjovs skyld.
Seth stoppede op foran hersker husets indgang og lod blikket glide fra side til side, der var ingen vagter i syne, så han vandrede lige mod porten. Lige med ét sprang nogle vagter frem og holdt ham tilbage med våben. Et koldt smil spredte sig på hans læber og en kold og nådeløs latter kunne høres inde fra kappen.
"Flyt jer idioter"
sagde han med en hård stemme. På udseende lignede han jo bare en fremmed vandre, der måske var faret vild, men der gemte sig jo noget andet indenunder kappen. Det var ren og skær bedrag for at se hvor godt trænet vagterne var. Vagterne var almindelige havfolk, dog var de blev trænet mere end andre og havde udviklet sig mere, men ikke nok til at kunne stoppe Seth, hvis det virkelig gjaldt. Det kunne jo fint ende i en slåskamp, hvis han ikke viste sit ansigt for dem, før de var begyndt. Slørvingerne kunne også være nok. Sorte slørvinger tilhørte herskerfamilien.

[Kalina]

Kalina svævede blidt rundt gennem vandet inde i hersker husets yderste gange så der var vinduer med den smule lys som trængte ind. hun hadede egentlig stedet med det ringe lys men folk her var ikke istand til at gøre hende meget af den grund, med mindre man hed Seth selvfølgelig. han kunne tit overraske hende ud af det blå på disse tids punkter hvis han gad det. endnu en ting der irriterede hende men hvis han så vågede sig ud om dagen så vankede der hævn for alle de ting han havde gjort mod hende indtil da. noget for noget var hendes motto især med ham

[Seth]

Seth blev stående lidt og grinte fortsat koldt af vagterne, de kunne da bare komme an, hvis det havde tænkt sig at stoppe ham. Vagterne så på ham og greb fat i hver sin arm, han lod sig følge med og gjorde ikke modstand til at starte med...
"Sig mig, hvem tror I at I har med at gøre her?"
sagde han en smule vredt og rev armene til sig. Kappen blev siddende omkring ham, så han blev ikke afsløret endnu. Han svømmede op igennem vandet med vagterne efter sig og smilte koldt.
"En fremmed, der prøver at bryde ind?"
sagde vagterne i munden på hinanden. Der var dog kommet flere til og Seth satte skam ikke farten ned, snart var han over de store murer og inde på pladsen i hersker huset.

[Kalina]

Kalina stoppede i et vindue med en 'masse' solskin, det ville sige det vindue med mest lys på denne tid af dagen. hun ville ikke rigtig havde kræfter til andet end at gå rundt når det blev nat, der var hun svag især i det normalt totalt mørk lagte hersker hus. i sig selv ikke nogen tryg tanke og hun var altid bange for natten og hvad folk kunne gøre ved hende hvis de ligesom Seth vidste at hun svækkedes i mangel på lys ulig andre lys engle der bare bøjede lyset til deres vilje. hun kunne skam det samme men hun blev stærkere jo mere lys der var og svagere jo mindre der var. på sit højeste kunne selv Seth ikke slå hende nemt men på sit laveste kunne han slå hende så nemt som at stjæle slik fra et enligt barn

[Seth]

Seth stoppede op og vendte sig om mod vagterne. Han smilte koldt indenunder kappen hætte. Han lod en hånd glide hen over hætten og med et enkelt strejf faldt hætten bagover.
"Hvad sagde I?"
sagde han isende og sendte vagterne et dræbende blik, de stivnede lige med et. Seth var altid sådan, men det var ikke fordi at folk havde vænnet sig til det endnu, det ville de nok aldrig komme til. Vagterne forsvandt meget hurtigt uden et ord, da de vidste, at de ikke kunne bruge nogen som helst undskyldning over for ham. Seth vendte rundt og gik lige ind i hersker huset uden et ord, kun et koldt smil på læben. Det kunne godt være at han gik men kort tid efter forlod han 'jorden' og svævede hen over gulvet igennem gangene i retning mod Kalina.

[Kalina]

Kalina stod og nød den sidste sol stråle, om kort tid ville den være væk og ligeså al hendes utrolige styrke. når solens lys var væk var hun nærmest bare en normal kvinde. hvilket ærgrede hende for hun anede ikke hvorfor hun havde det sådan med solen og lyset. alle andre lys dæmoner kunne jo bare gøre med lyset som de ville, hun fik ligefrem styrke af lyset, Seth havde hun slet ikke lagt mærke til nærmede sig da hun overvejede at opsøge nogen lys dæmoner engang dagen efter og give dem nogle tæsk bare fordi de var så heldige at have en normal styrke hele tiden

[Seth]

Seth kunne se Kalina længere fremme og et koldt og ondt smil bredte sig over hans læber. Han lod sine slørvinger bærer ham over hende og om bagved hende. Hurtigt greb han hende bagfra og grinte lidt.
"Sikke en trist stemning min herskerinde er i"
sagde han koldt og svømmede op mod loftet med hende i armene, bare for at more sig en lille smule med hende. Han vidste jo godt, at hun var svag på dette tidspunkt og hvornår hun var stærk, derfor at han gjorde dette på dette tidspunkt.

[Kalina]

Kalina udstødte et hvin da hun uden at opdage det var blevet løftet op fra jorden og nu hang under loftet i Seths arme, nok så stærke nu men han havde kun nemt ved det fordi hun var svag. trvært svarede hun ham igen "lyset forsvinder, hvorfor skulle jeg ikke være i dårligt humør, og slip mig så!" hun vred sig i hans arme for at komme fri for hun hadede når han gjorde det. ikke så meget at han holdte om hende men mere det at han mente at han kunne gøre som han ville med hende bare fordi hun var svækket så meget at han kunne gøre lige hvad han ville med hende uden hun kunne gøre noget for egentlig at stoppe ham, virkeligt noget som irriterede hende og mest derfor hun altid forsøgte at fange ham i dags lys midt på dagen, der ville han bare ikke kunne slå hende helt

[Seth]

Seth kunne ikke andet end at grine koldt af hendes reaktion, det rørte ham ikke det helt store, at hun vred sig og på en måde skældte ham ud, fordi at han havde grebet fat i hende på den måde.
"Hvad vil du gøre ved det?"
spurgte han koldt og vendte hende om mod ham. Hun skulle egentlig ikke tale sådan til ham, når hun var på sit svageste punkt i hvert fald ikke. Han gav slip i hende og lod hende falde eller svæve, som det lige lystede hende. Han grinte koldt af hende og så med hånefulde øjne p hende.
"Du burde da kende mig, jeg gør hvad der passer mig"
sagde han isende og lod sine slørvinger bringe ham længere ned, som at være helt oppe ved loftet.

[Kalina]

Kalina sendte ham et is koldt blik ud af øjen krogen som hun vendte ryggen til, stolt som hun var fandt hun sig ikke i det men det var jo nok derfor han blev ved med at gøre det mod hende akkurat som hun drillede ham når hun var stærkest. irriterende at hun da ikke bare kunne være den stærkeste hele tiden, så havde han nemlig ikke noget at skulle have sagt og hun kunne styre hele Rianth som hun havde lyst til istedet for at skjule sig selv og sin svaghed her i hersker huset hver nat hvor Seth gjorde som det passede ham. idag virkede det dog heldigvis ret harmløst

[Seth]

"Kalina, hvem siger at jeg er færdig med dig allerede nu?"
spurgte han koldt, det var næsten som om at han behandlede hende som en slave, hvilket nogle gange godt kunne se sådan ud. Han blev hvor han var, men efter lidt tid var han igen bagved hende og tog fat i hendes hår, det var ikke et hårdt greb til at starte med, men det kunne hurtigt ændre sig efter hendes opførelse.
"Har du slet ikke noget at fortælle?"
spurgte han endnu mere koldt, for det interesserede ham i bund og grund ikke. Hans blik hvilede på hendes skuldre og grebet om hendes hår strammede sig lidt mere. Det ville fortsat ikke gøre ondt, kun hvis hun begyndt at bevæge sig mod hans vilje. Han var stærkest nu og det skulle udnyttes til fulde.

[Kalina]

Kalina var ikke spor glad for at Seth brugte hendes svaghed sådan mod hende men fandt sig dog i det da hun ikke kunne gøre andet, at stoppe ham i det kunne hun ikke og ville bare føre til at han skadede hende. kunne det undgås ville hun have den største fordel når solen stod op og så kunne han vente sig. hun bøjede sig bagud så man ikke kunne være i tvivl om at hun var fleksibel mens hun svarede "kun det sædvanlige, plaget nogen her og der i havene. være tilbage inden solen gik ned, blive plaget af dig" det sidste blev sagt i et irriteret tonefald der tydeligt sagde at hun langt fra kunne lide ham lige nu, sandt at sige var det en sjælenhed at se hende faktisk give sig hen til ham og omvendt. de fleste undrede sig jo nok over hvordan de to overhovedet var i et forhold sammen men sådan var det nu engang gået for sig