music can begyn

[Hikaru & Kaoru]

Det var en stille onsdag og alle elever kom til skolen som de plejede. Hikaru og Kaoru kom til skolen i deres vogn trukket af Hippokamper og de var nogen af de mest ondskabsfulde drenge mente mange. drengene kendte bare ikke til at ha venner da de kun havde haft hinanden og altid blev forvekslet med hinanden.
drengene kom ind i klassen som altid skulle starte med musik om onsdagen. en af deres klasse kammerater kom op og begyndte at synge smukt men han var jo også født med det talent da han jo var upheiriner. Hikaru og Kaoru sad bagerst i klassen i midten og Hikaru sad og tegnede imens at Kaoru skrev på en sang som han spillede sammen med Hikaru. de lyttede sjældent efter i timen da de mente de andre var uværdige til dem.

[Alexes]

Alexes smilede da eleven var færdig med at synge “flot Kit, men husk at have følelserne med næste gang” sagde hun blidt og sendte eleven ned at sidde igen, hendes stemme var fløjlsblød, tiltrækkende og enorm sensuel. Hendes blik gled rundt i klassen og standsede ved Hikaru der tydeligt ikke lavede eneget der havde med undervisningen at gøre “Hikaru det er din tur” hun vidste selvfølgelig at de to drenge skulle synge sammen, det var ikke let at løsrive dem fra hinanden men hun tænkte altid over hvordan deres eksamen ville gå, især i musik da de jo skulle op hver for sig.

[Hikaru & Kaoru]

Hikaru og Kaoru kiggede op på samme tid da læreren kaldte på Hikaru, "hvem af os er så Hikaru" sagde de og det var altid det som man ikke kunne se da de sad ved samme bord næsten hele tiden. drengene var meget kolde i deres måde at være på, de var jo altid blevet såret og altid blevet byttet om på og man kunne ikke rigtig se noget forskel på dem ikke engang deres forældre kunne. Hikaru og Kaoru lagde det de havde i hænderne og så på lærerinden med deres gul grønne øjne. de så på klassen som begyndte at snakke om hvordan de var de snakkede.

[Alexes]

Alexes vidste at hun nu skulle til det igen, at gætte hvem af dem der var hvem men hun lod sig ikke rokke “dig til venstre som sad og tegnede” sagde hun med armene over kors “men i kan vel lig så godt komme op begge to da i jo synger i gruppe så skynd jer herop” hun vidste at de ikke rigtig ville lytte så at de ville skynde sig op var vel ikke til at regne med. Hun stillede sig til side så de kunne overtage hendes plads og så afventende på dem uden.

[Hikaru & Kaoru]

Hikaru og Kaoru så på hinanden og rejste sig på samme tig og gik over til dem der altid spillede musik og fortalte hvordan de skulle spille. de nikkede og begyndt. Hikaru og Kaoru begyndte at synge og så på hinanden med rolige øjne imens og det var tydeligt at de havde et talent der fra og det gjorde også at det lød godt på samme tid at de så på hinanden. da de var færdige så de på læreren og gik ned og satte sig igen og pigerne i klassen var helt eksede med dem.

[Alexes]

Hun havde lyttet og skrevet nogle noter ned som hun havde gjort ved eleven før dem, hun klappede og resten af klassen fulgte med “det var flot, men i mangler jeres passion” sagde hun “næste gang skal i synge hver for sig, ikke mere gruppe arbejde resten af året, husk i skal til eksamen og selvom mange af jer måske ikke synes at musik er vigtigt så trækker det ned på jeres gennemsnit hvis i får et dårligt karakter” hun tav. Hun smilede og bad den næste elev om at overtage scenen.

[Hikaru & Kaoru]

drengene lyttede ikke og begyndte at lave andre ting igen. de skulle jo bare op i det næste klasse trin det var jo ikke fordi de skulle stoppe med at gå i skole. drengene rustede på hovedt og begyndte at kede sig. de vidste at hun sikkert ville hive dem ud efter timen igen men sådan var det tit med hende og dem jo. Drengene havde jo ikke det tættest forhold til nogen ud over hinanden de havde altid været samme med hinanden og ikke taget sig af andre.

[Alexes]

Hu rystede svagt på hovedet, der var altid noget ved de drenge, at de var noget helt anderledes end de andre elever i hele skolen ikke kun i deres klasse. Timen gik hurtigt, syntes hun da og da klokken enlig ringede bad hun dem om at blive siddende, mens de andre elever forlod klassen, pigerne sendte dem sideblikke og skyndte sig ud for ikke at blive opdaget når de gloet, og Alexes ventede til alle eleverne var ude inden hun lukkede munden op.

[Hikaru & Kaoru]

da alle elever var ude så hikaru og kaoru på hende og før hun sagde noget sagde de ikor. "vi er ligeglade med det inviduelle vi er sammen om alt vi er altid sammen lige siden vi blev født" det var tydeligt at de altid følte det samme og havde det på samme måde de var nemlig meget sammen og ikke så meget hver for sig.

[Alexes]

Hun så på dem da de snakkede i kor og hun ventede indtil de tav inden hun selv sagde noget “i kan desværre ikke være ligeglade for det er ikke jer der bestemmer men jeg, I gør som jeg siger og som de andre lærer siger og sådan er det, i har selv valgt at gå på denne skole og så må I også overholde dens regler” hun så skiftevis fra den ene til den anden, hendes stemme havde ikke været hård men bestemt, hun så skiftevis fra den ene til den anden

[Hikaru & Kaoru]

de rystede på hovedt. havde de valgt det. nej det havde deres forældre som alligevel aldrig var hjemme og skolen her var til for rige børn med alt for meget tid for sig. drengene tog hænderne i lommen og begyndte at gå mod døren og så på hende. "du tror u kan bestemme over os" kom det bare fra dem og de gik ud af døren ude foran stod der nogen som havde lyttet ved døren. Hikaru så tilbage på alexes. "vi vil ikke bestemmes over. du ved jo ikke engang hvem der er hvem" sagde han og lidt efter vendte Kaoru sig om. "det er der ikke nogen her på skolen som kan. ikke engang rektoren" Drengene vidste det passede ingen kunne kende forskel folk gættede kun de kunne ikke selv se det

[Alexes]

Hun rystede på hovedet ad dem da de forlod klassen, børn! Det opførte sig som børn, nogen ville sikkert sige at de var børn men disse var værre, de var ikke engang som deres hævnaldrene. Hun måtte have en snak med deres forældre, og rektor ellers gik det ikke. Hun forstod ikke at de blev ved med at grave i hvem der var hvem? Det var vel ligegyldigt når de opførte sig ens. Hun forlod klasseværelset efter at have låst den og så på de elever der havde stået og lyttede ved døren med et hævede bryn, de skyndte sig videre.

///out