Post by Hikaru & Kaoru on Mar 1, 2010 21:52:26 GMT 1
Fornavn:
Hikaru og Kaoru.
Efternavn:
Hitachiin
Race:
Malgus.
Alder:
15 ligner også på 15.
Job/Rang:
Privat skole elev
Udseende:
Hikaru og Kaoru går i meget ens tøj. Deres skoletøj er hvid-gult med en guld kandt. deres mærke for skolen er orange med hvde bogstaver og mørkebrunt omrids. skole bukserne er sorte og sider så det ligner man har lige ben. Deres hverdags tøj er meget løst men smukt. Det sider ikke altid løst vis de skal noget vigtigt. mange tror man kan se det på håret men de skifter skilningen hver dag.
Minder:
Da de var børn ar der en pige som gættede forkert af hvem de var og sagde med det samme som de sagde det var forkert "undskyld du må ikke grade" noget de altid vil huske.
En tjenestepige som betød meget for dem og som de elskede at lege med. hun ville røve familien og Hikaru og Kaoru havde koden og ville gi den vis hun kunne kende forskel. Da hun brød koden ved at stjæle den så drengene på hende og spurgte hvorfor hun brød sit løfte om at lege hvem er Hikaro legen der sagde hun noget de altid vil huske. "undskyld drenge men jeg havde intet valg, jeg kan ikke se forskel. I er ens. ved i hvad, det er muligt at ingen vil kunne sige hvem der er hvem" de ord sårede da de virkelig kunne lig hende.
Frygt:
At ingen vil kunne kende forskel på dem.
AT den ene forsvinder fra den anden.
Styrker:
[/li][li] Hinandens broderkærlighed.
[/li][li] Deres lighed udnytter de.
[/li][li] De er stærke i skolen.
Svaghed:
[/li][li] Vis de ikke kan finde hinanden.
[/li][li] De bliver vildt kede af det vis en de holder af ikke kan se forskel men de skjuler det
[/li][li] De er bange for at blive vrede på hinanden.
[/li][li]Kaoru er meget bange og ude af sig selv vis han er væk fra Hikaru.
[/li][li] Hikaru er bange for at Kaoru ikke vil kunne knytte sig til andre og aldrig vil kunne fortælle hvad han føler.
Hav:
Amaranth.
Skytsdyr:
Alligator på 3 meter.
Andet:
Hikaru taler mere med en agcang der gør ham mere mytisk en Kaoru. Men Kaoru har en meget blid og varm stemme.
når de er alene er Hikaru meget angrasiv og voldsom vis han er vred nok går han bare i seng og snakker ikke engang med Kaoru.
Kaoru er dog det totalt modsatte, han er rolig og mere moden. Han er ikke bange når han er uden Hikaru. Han ved jo de vil være sammen igen. Hikaru er dog bange for at miste Kaoru vis han ikke ved hvor han er og hvad han laver.
Hikaru og Kaoru er helt uadskillelige de har aldrig været væk fra hinanden.
Fortid:
Selv som børn var Hikaru og Kaoru altid sammen. Da drengene var børn havde familien en tjeneste pige som Hikaru og Kaoru kunne lig. hun var anderledes end de andre de så dem ikke som små uskyldige drenge eller bare vendte ryggen til dem. Når der var familie fest tog drengene parykker med langt hår og kjole på. Hikaru havde blåt hår og en blå kjole imens at Kaoru havde Lyserødt hår og lyserød kjole på. de gjorde meget for at folk skulle se forskel på dem men en tjeneste pige betød meget fordi hun var en smule anderledes end de andre. Hun prøvede ikke bare at smigre dem eller bare smilede til dem som de andre.
De var meget alene da deres forældre var udrejst pga arbejdet og da de jo var rige. Men denne tjeneste pige var der og en dag opdagede drengene at hun prøvede at lave indbrud på pengeskabet. drengene så på hende og da hun sagde hun måtte gøre det af med dem tog de en knap og og sagde på samme tid at vis de trykkede på knappen ville alle sikkerhedsfolkene komme stormende. hun blev bange og da hun for mod dem tog de en kuvert op og sagde at koden til pengeskabet var i den og hun måtte få den vis hun ville lege. Hun smilte og sagde så roligt hvad de var de kiggede på hende og sagde med et smil. "hvem af os er Hikaru spillet." hun nikkede. de gik i seng og lagde koden ned i en skare gris. de sagde de selv var sikre på den var i sikkerhed og pludselig midt om natten hørte de alarmen. de gik ud til vinduet hvor en de så hende. de spurgte hvorfor hun brødløftet og hun smilte bare og sagde. "undskyld drenge men jeg havde intet valg. jeg kan ikke se forskel i er ens. det er muligt at ingen nogen sinde vil kunne se forskel på jer." det gjorde dem triste at den de holdte mest af bare forlod dem. der gik ikke lang tid da de sad ude i en legeplads hvor en sød lille pige kom over og spurgte om de ville leve en snemand med dem. De spurgte hvem af dem og hun smilede og svarede. "begge to fjolle" de var helt neutrale og sagde "der er ingen her som hedder begge to" pigen smilede stadig sødt og sagde blidt. "okay så Hikaru og Kaoru" drengene så på hinanden og så på hende. "hvem af os er Hikaru og hvem af hos er Kaoru" pigen gættede bare og drenge mobbede og sagde stile. "forkert" pigen tog sig til munden og sagde så meget trist. "undskyld. i må ikke grade" der opdagede drenge at de faktisk var ved at grade noget de ikke helt forstod men den pige betød noget fordi hun faktisk gerne ville tæt på dem og være deres ven. drengene voksede op og blev mere og mere indelukket og onde. Hver gang en pige lagde et kærligheds brev lod de som om de var hinanden og pigerne så aldrig forskel og det gjorde dem bare mere kede af det inden i men uden på var de hårde. der var ingen som kunne se forskel og ingen kunne komme tæt på dem. de var altid sammen og forlod aldrig hinandens side. og sådan er det stadig.
Hikaru og Kaoru.
Efternavn:
Hitachiin
Race:
Malgus.
Alder:
15 ligner også på 15.
Job/Rang:
Privat skole elev
Udseende:
Hikaru og Kaoru går i meget ens tøj. Deres skoletøj er hvid-gult med en guld kandt. deres mærke for skolen er orange med hvde bogstaver og mørkebrunt omrids. skole bukserne er sorte og sider så det ligner man har lige ben. Deres hverdags tøj er meget løst men smukt. Det sider ikke altid løst vis de skal noget vigtigt. mange tror man kan se det på håret men de skifter skilningen hver dag.
Minder:
Da de var børn ar der en pige som gættede forkert af hvem de var og sagde med det samme som de sagde det var forkert "undskyld du må ikke grade" noget de altid vil huske.
En tjenestepige som betød meget for dem og som de elskede at lege med. hun ville røve familien og Hikaru og Kaoru havde koden og ville gi den vis hun kunne kende forskel. Da hun brød koden ved at stjæle den så drengene på hende og spurgte hvorfor hun brød sit løfte om at lege hvem er Hikaro legen der sagde hun noget de altid vil huske. "undskyld drenge men jeg havde intet valg, jeg kan ikke se forskel. I er ens. ved i hvad, det er muligt at ingen vil kunne sige hvem der er hvem" de ord sårede da de virkelig kunne lig hende.
Frygt:
At ingen vil kunne kende forskel på dem.
AT den ene forsvinder fra den anden.
Styrker:
[/li][li] Hinandens broderkærlighed.
[/li][li] Deres lighed udnytter de.
[/li][li] De er stærke i skolen.
Svaghed:
[/li][li] Vis de ikke kan finde hinanden.
[/li][li] De bliver vildt kede af det vis en de holder af ikke kan se forskel men de skjuler det
[/li][li] De er bange for at blive vrede på hinanden.
[/li][li]Kaoru er meget bange og ude af sig selv vis han er væk fra Hikaru.
[/li][li] Hikaru er bange for at Kaoru ikke vil kunne knytte sig til andre og aldrig vil kunne fortælle hvad han føler.
Hav:
Amaranth.
Skytsdyr:
Alligator på 3 meter.
Andet:
Hikaru taler mere med en agcang der gør ham mere mytisk en Kaoru. Men Kaoru har en meget blid og varm stemme.
når de er alene er Hikaru meget angrasiv og voldsom vis han er vred nok går han bare i seng og snakker ikke engang med Kaoru.
Kaoru er dog det totalt modsatte, han er rolig og mere moden. Han er ikke bange når han er uden Hikaru. Han ved jo de vil være sammen igen. Hikaru er dog bange for at miste Kaoru vis han ikke ved hvor han er og hvad han laver.
Hikaru og Kaoru er helt uadskillelige de har aldrig været væk fra hinanden.
Fortid:
Selv som børn var Hikaru og Kaoru altid sammen. Da drengene var børn havde familien en tjeneste pige som Hikaru og Kaoru kunne lig. hun var anderledes end de andre de så dem ikke som små uskyldige drenge eller bare vendte ryggen til dem. Når der var familie fest tog drengene parykker med langt hår og kjole på. Hikaru havde blåt hår og en blå kjole imens at Kaoru havde Lyserødt hår og lyserød kjole på. de gjorde meget for at folk skulle se forskel på dem men en tjeneste pige betød meget fordi hun var en smule anderledes end de andre. Hun prøvede ikke bare at smigre dem eller bare smilede til dem som de andre.
De var meget alene da deres forældre var udrejst pga arbejdet og da de jo var rige. Men denne tjeneste pige var der og en dag opdagede drengene at hun prøvede at lave indbrud på pengeskabet. drengene så på hende og da hun sagde hun måtte gøre det af med dem tog de en knap og og sagde på samme tid at vis de trykkede på knappen ville alle sikkerhedsfolkene komme stormende. hun blev bange og da hun for mod dem tog de en kuvert op og sagde at koden til pengeskabet var i den og hun måtte få den vis hun ville lege. Hun smilte og sagde så roligt hvad de var de kiggede på hende og sagde med et smil. "hvem af os er Hikaru spillet." hun nikkede. de gik i seng og lagde koden ned i en skare gris. de sagde de selv var sikre på den var i sikkerhed og pludselig midt om natten hørte de alarmen. de gik ud til vinduet hvor en de så hende. de spurgte hvorfor hun brødløftet og hun smilte bare og sagde. "undskyld drenge men jeg havde intet valg. jeg kan ikke se forskel i er ens. det er muligt at ingen nogen sinde vil kunne se forskel på jer." det gjorde dem triste at den de holdte mest af bare forlod dem. der gik ikke lang tid da de sad ude i en legeplads hvor en sød lille pige kom over og spurgte om de ville leve en snemand med dem. De spurgte hvem af dem og hun smilede og svarede. "begge to fjolle" de var helt neutrale og sagde "der er ingen her som hedder begge to" pigen smilede stadig sødt og sagde blidt. "okay så Hikaru og Kaoru" drengene så på hinanden og så på hende. "hvem af os er Hikaru og hvem af hos er Kaoru" pigen gættede bare og drenge mobbede og sagde stile. "forkert" pigen tog sig til munden og sagde så meget trist. "undskyld. i må ikke grade" der opdagede drenge at de faktisk var ved at grade noget de ikke helt forstod men den pige betød noget fordi hun faktisk gerne ville tæt på dem og være deres ven. drengene voksede op og blev mere og mere indelukket og onde. Hver gang en pige lagde et kærligheds brev lod de som om de var hinanden og pigerne så aldrig forskel og det gjorde dem bare mere kede af det inden i men uden på var de hårde. der var ingen som kunne se forskel og ingen kunne komme tæt på dem. de var altid sammen og forlod aldrig hinandens side. og sådan er det stadig.
